Klubbens formål

Kirstinelund Sportrideklubs formål er at give medlemmerne, særligt opstaldere på Kirstinelund Ridecenter mulighed for at starte under samme klubnavn til stævner. Dette er det primære formål, derfor er det ligeledes klubbens holdning, at medlemskontingentet holdes på et minimum.

Tilskud

Der er mulighed for medlemmer af Kirstinelund Sportsrideklub at søge tilskud til arrangementer, der afholdes i rideklubbens regi. Da klubbens formål og holdning er, at medlemskontingentet holdes på et minimum, lægges der i bestyrelsen vægt på, at arrangementer, hvortil der søges tilskud, rammer bredest muligt i klubben.

Ved ansøgning af tilskud til arrangementer i klubben afleveres en skriftlig ansøgning til bestyrelsen enten ved at benytte postkassen i ridehallen/rytterstuen eller aflevere ansøgningen direkte til en af bestyrelsens medlemmer. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af arrangementet og gerne et budget for udgifterne.